|

Projekter

BOLDIC
BOLDIC er et projekt støttet at EU´s Minerva program.
Formålet med projektet er at støtte den nordisk-baltiske pædagogiske tradition i fjernundervisningen. En god tradition skal sikres overlevelse via etableringen af et netværk, hvor erfaringer og produkter udveksles.
Monnet Gruppen er transnational koordinator af projektet.
Læs mere om projektet på: www.boldic.net
TYCHO BRAHE
TYCHO BRAHE er et undervisningsprojekt rettet mod folkeskolens 5. - 7. klasser.
Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.
Formålet med projektet er at udvikle interaktivt undervisningsmateriale, der fungerer tværfagligt i fagene Dansk, Historie, Natur og Teknik, Idræt og Drama.
Læs mere om projektet på: http://www.emu.dk/elever4-6/natfag/tycho/index.html
ADUEDU
ADUEDU er et projekt, der er støttet af EU´s Grundtvig program. Tanken bag projektet er, at vi skal prøve at forudsige voksenunderviserens rolle i vidensamfundet. Vi taler om et skift fra at være i Informationssamfundet hen mod Vidensamfundet. Men hvad betyder det for underviserne?
Via dette projekt prøver vi at forberede underviserne på fremtiden.
Læs mere om projektet på: http://aduedu.euproject.org/
BABELIA
BABELIA er et projekt, der er støttet at EU's Leonardo program. Formålet med projektet er at udbrede kendskabet til teknologistøtte i sprogundervisningen. Nogle undervisere, og nogle lande, anvender teknologistøtte, men der er kun en ringe spredningseffekt internt i landene og stort set slet ikke mellem landene. Det er projektets formål, at identificere succesfulde teknologiske støttemidler til sprogundervisningen og at udbrede kendskabet til disse transnationalt og i nogen grad også at tilpasse disse moduler til nationale behov hos partnerne i projektet
Læs mere om projektet på:
http://www.babelia.info/cgi-bin/babelia.pl?page=about&idioma=en
FILTER
FILTER projektet er støttet af EU´s E-learning program. Formålet med projektet er at sætte fokus på filtrering på Internettet, og den der af følgende filtrering i undervisningen. Kun få er bevidste om, at der er stærke kræfter, der styrer, hvilke informationer der er tilgængelige på Internettet, ligesom der er stærke kræfter, der påvirker hvilke informationer, man først bliver præsenteret for, når man søger på Internettet. Det er projektets mål, at gøre brugerne opmærksomme på disse forhold og i den grad det er muligt, at påvirke beslutningstagere i partnerlandene til at forbedre forholdene for de studerende.
Læs mere om projektet på: www.filternetwork.org
ADULINE
ADULINE er et transnationalt projekt støttet at EU's GRUNDTVIG program.
I projektet er der blevet udviklet to fjernundervisningsforløb. Det ene om hvordan man udvikler fjernundervisning, og det andet handler om, hvordan man skal arbejde som online underviser.
Kurserne udbydes som fjernundervisning.
Læs mere om projektet på: http://www.tkk.utu.fi/extkk//aduline/
Ressourcer der Rykker
Er et effektivt projekt for ledige seniorer i Frederiksborg Amt gennemført i et samarbejde mellem Monnet Gruppen og GEU.
Målgruppe: du ønsker at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Du har både erhvervserfaring, faglige og personlige kompetencer. Du er 50 år og opefter og du bor i Frederiksborg Amt. Du har brug for inspiration og sparring til at vurdere dine faglige og personlige kompetencer, samt til at finde den virksomhed, der matcher dig.
Projektet "Ressourcer der Rykker" hviler klippefast på den antagelse, at seniorer er en kompetent ressource, som er af stor værdi for erhvervslivet. Projektet har især fokus på små og mellemstore virksomheder.
Projektet indledes med et fire-ugers vejledningsforløb, hvor dine kompetencer afdækkes, og hvor dine ønsker for fremtiden og personlige værdier afklares. I de fire uger skabes kontakten mellem dig og en (privat) virksomhed. Derefter arbejder du ca. 6 måneder i en ansættelse med løntilskud. Undervejs i forløbet følges du af projektets konsulenter.
Målet med ansættelsen med løntilskud er at vælge en vej ind ad bagdøren, der ofte ender med varig ansættelse. Enten i den pågældende virksomhed eller som et springbrædt til det næste job.
Indhold:
Kommunikation, Skriftlig kommunikation, CV, Assertion – gennemslagskraft, Jobsamtalen, Personlig udvikling, Kompetenceafklaring, Værdiafklaring, JTI – personlighedstest, Seniorer på jobmarkedet, Jobsøgning - forskellige strategier, Individuel vejledning, Virksomhederne, Ansættelse med løntilskud -
6 måneders ansættelse med løntilskud i en lille eller mellemstor virksomhed.
GEU står for Generation, Udvikling, UddannelseProjektet er støttet af Den Europæiske Socialfond i Frederiksborg Amt.
Evaluering af projektet: http://www.seniorer.socialfonden.net/default.asp?id=10
E-LEARNING
Monnet Gruppen har udviklet og gennemført en række kursusforløb indenfor e-learning området. Mange af disse kurser kan ses beskrevet under andre punkter på hjemmesiden, men i oversigtsform kan nævnes:
- et blended learning kursus i, hvordan man integrerer it i undervisningen
- et online kursus i hvordan man udvikler online kurser
- et online kursus i hvordan man underviser online
- et blended learning kursus for ledere i daginstitutioner
- et computerbased kursus til pc-kørekortet
- et computerbased kursus til teoridelen af det rigtige kørekort
- et computerbased kursus i hvordan man bliver iværksætte
NET-TRAINER/ NET-TRÆNER
Net-Trainer er et projekt støttet af EU´s Leonardo program. Formålet med projektet er at skabe et online kursus for undervisere.
Kurset udbydes i 9 europæiske lande samtidig, nemlig: Storbrittanien, Tyskland, England, Spanien, Italien, Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Danmark.
Net-Træner kurset er unikt I Europa og fungerer som en model for, hvordan man kan overføre kurser til andre lande, ligesom kurset og samarbejdet repræsenterer en mulighed for at harmonisere kvalfikationsniveauet i Europa. Da forløbene gennemføres parallelt, i de deltagende lande, har deltagerne mulighed for at vælge den såkaldte Europath mulighed for at tage nogle af modulerne på et andet sprog. Online læring får større og større udbredelse, og det har vist sig, at online deltagere har behov for kvalificeret individuel støtte, ydet af fagligt kompetente
Net-Trainer giver erfaring i at anvende IT-værktøjer som chat, diskussionsfora og selvfølgelig e-mails. Men man lærer også at facilitere virtuelle gruppeaktiviteter og at designe og udvikle online undervisnings-materialer.
Kravene til kursernes indhold er ens i hele Europa.
Undervisningsmaterialerne er udviklet på flere sprog og deltagerne kan få adgang til alle sprogversionerne på samme tid. Men ikke mindst kan deltagerne udveksle erfaringer på tværs af grænserne, så der kan etableres et fælleseuropæisk online forum.
Kursusbeviser: Certificate of the European Net-Trainers Association (ENTC), samt et dansk kursusbevis med 6 ECTS-points.
Forudsætninger: Brugerkendskab til pc.
Læs mere på: www.nettrainers.org
|